top of page

20. - 22. AUGUST 2026

Mad og drikke lørdag_fotograf Connie Westergaard (15)_WEB.jpg
Godtfolk 25_Hvid.png

Hvor Godtfolk er, kommer Godtfolk til!

GODTFOLK 26.png

BLIV FRIVILLIG
PÅ FOLKELY 26

OG BLIV EN DEL
AF GODTFOLK

Bliv en del af Godtfolk på Folkely Festival 2026

Som frivillig på Folkely Festival bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber uforglemmelige oplevelser for vores festglade gæster. Du møder andre engagerede mennesker og bidrager til at skaffe midler til gode lokale formål. Folkely er mere end bare en 3-dages festival; sammen sætter vi dagsordenen for folkenær byudvikling i Halsnæs. Vi drømmer om flere kulturelle begivenheder, bedre sammenhæng mellem by og borger, samt synliggørelse af ungdommens plads i byrummet.
 

Gennem Foreningen Folkely arbejder vi på at etablere et stærkt foreningssamarbejde, der sætter folkekultur på dagsordenen. Din indsats bidrager til lokalt overskud, som vi årligt fordeler som økonomisk støtte til projekter, der fremmer kultur, demokrati og fællesskaber i Nordsjælland.  Så, hvad venter du på? Tilmeld dig som frivillig på Folkely 2026 og bliv en del af vores stærke fællesskab, hvor vi sammen skaber en magisk festival den 20.-22. august i Hundested.

 

For at blive frivillig skal du være medlem af Foreningen Folkely. Når din tilmelding er godkendt, opkræver vi et kontingent på 100 kr. for dit medlemskab, som du betaler med Mobillepay, når du afhenter din t-shirt til august. Som tak modtager du et drikkekort med en værdi af 100 kr., som kan bruges på Folkely Festival 2026. 

Retningslinjer for frivillige · Du skal minimum være 15 år for at være frivillig på Folkely Festival. · Frivillige der arbejder med servering og håndtering af alkohol skal være fyldt 18 år. · Frivillige under 18 år må senest være på vagt til kl. 00 og maksimalt arbejde 8 timer i træk. · Alle frivillige skal have mulighed for en pause under deres vagt, uanset hvor travlt der er. · De frivillige må ikke være påvirkede, når de er på vagt. Det er ikke op til den enkelte frivillige at vurdere om vedkommende er for påvirket til at varetage sine opgaver. Vurderes det, at den frivillige er for påvirket, kan det resultere i øjeblikkelig bortvisning. · Den frivillige må på intet tidspunkt være påvirket af euforiserende stoffer. Dette vil resultere i øjeblikkelig bortvisning. · Ved sygdom opstået før en vagt skal den frivillige kontakte koordinatoren. Bliver den frivillige syg under sin vagt, skal den frivillige kontakte sin barleder, som kontakter koordinatoren. · Hvis den frivillige bliver forhindret i, ikke ved sygdom, at tage sin vagt efter vagtplanen er offentliggjort, er det den frivilliges ansvar selv at bytte sin vagt. Vagtbytte skal meddeles til koordinatoren i frivilligsystemet. · Der må ikke sælges alkohol til unge under 18 år. · Der skal betales for alle drikkevarer, som nydes fra baren.

Frivillige pakker

Bliv frivillig på Folkely '26

DanielGodskStagsted-767_WEB.jpg

Godtfolk

 

14 timers frivilligt arbejde

11 timer under afvikling - 3 timer før eller efter

Du skal have min. have en aften/nattevagt.

Partout billet

Adgang til Godtfolk område (under vagt)

Mad og drikke i frivilligområdet når du er på vagt

Frivillig t-shirt

Invitation til Godtfolk “afterparty” 

Automatisk tilmelding til Foreningen Folkely

(Du bliver opkrævet 100 kr. for dit medlemskab og får i bytte et drikkekort på værdi 100 kr. til Folkely 26)

Tilmeld dig som Godtfolk

Godtfolk+

 

24 timers frivilligt arbejde

12 timer under  - 12 timer før eller efter

Du skal have min. have en aften/nattevagt

 

Partout billet

Adgang til Godtfolk område

Mad og drikke i frivilligområdet når du er på vagt

Frivillig t-shirt

Invitation til Godtfolk “afterparty” 

5 point til mad og drikke i Folkelys boder

Automatisk tilmelding til Foreningen Folkely

(Du bliver opkrævet 100 kr. for dit medlemskab og får i bytte et drikkekort på værdi 100 kr. til Folkely 26)

Tilmeld dig som Godtfolk+

DanielGodskStagsted-611_WEB.jpg
DanielGodskStagsted-736_WEB.jpg

Super Godtfolk

 

36 timers frivilligt arbejde

Du skal have min. have en aften/nattevagt

 

Partout billet

Mad og drikke i frivilligområdet når du er på vagt

Frivillig t-shirt

Invitation til Godtfolk “afterparty” 

5 point til mad og drikke i Folkelys boder

1 ekstra partout billet  (til gæst)

Automatisk tilmelding til Foreningen Folkely

(Du bliver opkrævet 100 kr. for dit medlemskab og får i bytte et drikkekort på værdi 100 kr. til Folkely 26)

Tilmeld dig som Super Godtfolk

Godtbyggefolk 

 

24 timers frivilligt arbejde opbygning/nedtagning

24 timer før eller 24 timer efter

 

Fri under alle musikdagene

Partout billet 

Adgang til Godtfolk område

Mad og drikke i frivilligområdet når du er på vagt

Frivillig t-shirt

Invitation til Godtfolk “afterparty”

5 point til mad og drikke

Automatisk tilmelding til Foreningen Folkely

(Du bliver opkrævet 100 kr. for dit medlemskab og får i bytte et drikkekort på værdi 100 kr. til Folkely 26)

Tilmeld dig som Godtbyggefolk

DanielGodskStagsted-112_WEB.jpg
Backstage_fotograf Connie Westergaard (22)_WEB.jpg

Godtfolk for alle

Timer aftales individuelt

 

Hvis du gerne vil være frivillig på Folkely Festival, men har brug for at vi tager ekstra hensyn, så tøv ikke, vi har også brug for dig!

Dette er for dig der grundet fysiske eller psykiske udfordinger, kan have brug for kortere vagter, mindre fysisk krævende arbejde eller noget helt tredje.

Noter gerne i din tilmelding hvilke hensyn du har brug for at vi tager.

Partout billet

Adgang til Godtfolk område (under vagt)

Mad og drikke i frivilligområdet når du er på vagt

Frivillig t-shirt

Invitation til Godtfolk “afterparty” 

Automatisk tilmelding til Foreningen Folkely

(Du bliver opkrævet 100 kr. for dit medlemskab og får i bytte et drikkekort på værdi 100 kr. til Folkely 26)

Tilmeld dig Godtfolk for alle

Godtfolk 365

 

Helårs frivillig

 

Kontakt os for mere info

godtfolk@folkely.dk 

Mad og drikke lørdag_fotograf Connie Westergaard (15)_WEB.jpg

Arbejdsområder

Atmosfære

Er du kreativ, god med en malerpensel, har et godt øje for æstetik så skal du melde dig som Godtfolk til vores atmosfærehold. Du vil være med til at skabe det, der giver ekstra stemning og hygge til festivalpladsen. Det kræver, at du har okay fysik. 

​Arbejdet ligger primært i ugerne op til festivalen og efter festivalen.

 

Bar

Du er med i en af festivalens barer og hjælper med at servere drikkevarer – og med at skabe den gode stemning på festivalpladsen. Du bliver grundigt introduceret i betjening af terminal, sortiment, hygiejne samt servering af drikke, så du føler dig tryg og klar i opgaven.

Arbejdet ligger primært under festivalen, men der kan også være vagter før og/eller efter, f.eks. i forbindelse med klargøring og nedlukning.

OBS! Dette er kun for frivillige over 18 år.

 

Barleder

Du er med til at planlægge, koordinere og afvikle barerne før, under og efter festivalen. Du introducerer og guider de frivillige i barerne, er deres kontaktperson under vagterne og samarbejder tæt med din koordinator for at sikre overblik, godt flow og god stemning.

OBS! Dette er kun for frivillige over 18 år og min. Godtfolk+.

 

Billet/indgang

Godtfolk i billetten/indgangen er de første gæsterne møder på vej ind på festivalpladsen. Du skal kunne lide at være smilende og imødekommende og byde festivalens gæster velkommen, samtidig med at du tjekker armbånd og sikrer, at de ikke har noget med ind på festivalpladsen, som ikke er tilladt. Du skal være opmærksom på, at arbejdet udføres stående.

Arbejdet ligger primært under festivalen, men der vil ligge en vagt både i dagene før og/eller dagene efter festivalen.

OBS! Dette er kun for frivillige over 18 år.

Caretaker

Vores Godtfolk caretaker tager sig af de frivillige i vores frivillige område. De sørger for at skabe gode og hyggelige rammer, sørger for at der er mad og drikke, opvask, sørger for rengøring og står altid klar med et smil og måske et kram. 

Arbejdet ligger i hele festivalafviklingen lige fra første opbygningsdag til sidste dag i nedtagningen på festivalpladsen.

 

FFO - Folkely Fritidsordning

Folkely er for alle, også de mindste, og vil du hjælpe med at skabe gode rammer for de børn, hvis forældre knokler for at skabe Folkely Festival under opbygningen, så skal du melde dig på som en del af vores Folkely FFO. ​

Arbejdet ligger under opbygningen af festivalen, men der kan også ligge vagter under nedtagning.

OBS! Vi indhenter børneattester.

 

Krea

Er du kreativ og har erfaring med at arbejde med børn? Så er vores krea-område det perfekte sted for dig.

​Her får du muligheden for at inspirere og guide festivalens børn og familier til at udfolde deres kreative potentiale.

Arbejdet ligger kun under festivalen.

Madboder

Du er med i festivalens madboder og hjælper med at sikre, at gæsterne får stillet sulten. Opgaverne er gjort nemme og overskuelige, og du bliver grundigt introduceret i betjening af terminal, sortiment, hygiejne samt servering af mad, så du føler dig tryg og klar i opgaven.

​Arbejdet ligger primært under festivalen, men der kan også være vagter før og/eller efter, f.eks. i forbindelse med klargøring og nedlukning.

Madleder

Du har ansvaret for koordinering og afvikling i madområdet før, under og efter festivalen. Du introducerer og guider de frivillige i madboderne, er deres kontaktperson under vagterne og samarbejder tæt med din koordinator for at sikre godt flow, kvalitet og den gode Folkely-stemning.

​OBS: Kun for frivillige over 18 år og min. Godtfolk+.

Merch og garderobe

Godtfolk i merch og garderobe er med til at sørge for at sælge og i klæde festivalens gæster i Folkely merchandise. Og i garderoben sørger man for at tage i mod gæsternes jakker og tasker – og udlevere dem igen.

Arbejdet ligger primært under festivalen, men der vil ligge en vagt både i dagene før og/eller dagene efter festivalen.

 

Opbygning/nedtagning

Vil du være med til at bygge og nedtage de fysiske rammer for Folkely Festival? Så skal du melde dig til opbygning/nedtagning. Festivalpladsen bliver bygget op 14 dage før festivalen og når festivalen er slut, skal det hele tages ned igen - og sende festivalen godt i vinterhi. Du skal forvente tungt arbejde og der vil ikke være malerarbejde. Hvis du kan køre truck, bruge en sav eller skruemaskine, er elektriker, VVS’er - er opbygning/nedtagning lige noget for dig.

Arbejdet ligger både før og efter festivalen.

Runner/Lager & Logistik

Vil du være med til at sikre, at f.eks. fustager bliver fordelt ud til barerne, at vores mange kørsler og leveringer forløber gnidningsfrit, og at festivalens lager er velorganiseret? Så bliv en del af vores runner/ lager- og logistikteam!

​Her arbejder du tæt sammen med byggeholdet og F&B-teamet (mad & drikke) for at sikre, at alt bliver leveret til tiden, og du hjælper med at skabe overblik på vores lager. Måske skal du endda selv tage en tur på landevejen for at hente varer til festivalen. Kørekort til personbil er påkrævet.

Arbejdet ligger primært under festivalen, men der vil ligge en vagt både i dagene før og/eller dagene efter festivalen.

Sødtboden

Hvis du kender os – eller bare elsker børn – kan du overveje vagter i vores Sødtbod, som er pladsens slikbutik. Her er det vigtigt med tålmodighed og et smil på læben, når de mange børn skal vælge, hvilken slags slik, is eller slushice de vil bruge deres penge på. 

Ligesom alle andre steder sørger vi for at guide dig grundigt og klæde dig godt på til opgaven, herunder betjening af terminal, sortiment og hygiejne. Det vigtigste er, at du kan lide børn.

​Arbejdet ligger primært under festivalen, men der kan også være vagter før og/eller efter, f.eks. i forbindelse med klargøring og nedlukning.

 

Tryghed & sikkerhed

Vil du være med til at sikre at festivalens gæster får en god og tryg oplevelse, både på og omkring festivalpladsen, så skal du være en del af vores “team tryghed”.

Arbejdet ligger primært under festivalen, men der vil ligge en vagt både i dagene før og/eller dagene efter festivalen.​

OBS! Dette er kun for frivillige over 18 år.

Arbejdsområder
Frivillige_fotograf Connie Westergaard (4)_WEB.jpg

ADRESSE

Festivalpladsen

(Mellemrummet)

Strandvejen 30

3390 Hundested

Kunsten

Bådværftet på Hundested Havn

Nordre Beddingsvej 47

3390 Hundested

KONTAKT

kontakt@folkely.dk

Telefontid 10.00-14.00

+45 9290 0002

ARRANGØR

Foreningen Folkely

Håndværkervej 3

3390 Hundested

Folkely Festival 26.png
bottom of page