top of page
Artister_APHACA.png
Artister_APHACA.png
Artister_APHACA.png

APHACA

MUSIK MED MENING OG FØLELSER

Folkely Festival 2025 byder velkommen til APHACA, et af Danmarks mest spændende unge bands, der på kort tid har skabt et stærkt navn i den danske musikscene. Med sange, der balancerer mellem introspektive øjeblikke og fællesskabets magi, inviterer APHACA os ind i et univers fyldt med nærvær, følelser og øjeblikke, der rører og inspirerer.

 

APHACA’s dobbelt-EP ’MAGNA’, der samler ’Mig Og Min Mund’ og ’Kan Du Mærke Suset?’, er en rejse gennem livets spørgsmål og oplevelser – fra den skrøbelige introspektion til de store, fælles øjeblikke. På scenen bringer firkløveret deres særlige energi til live, og deres koncerter, som blandt andet har fyldt Store VEGA og fået portene til at lukke til SPOT Festival, er blevet hyldet som en af deres største styrker.

 

”Musik handler om at dele øjeblikke – det gode, det svære og alt det, der føles imellem. For os er musikken en hyldest til fællesskabet, og vi håber, publikum føler sig som en del af noget større, når vi spiller,” siger forsanger og sangskriver Rumle Kærså.

 

APHACA’s musik blomstrer i mødet med publikum, og deres optræden på Folkely Festival 2025 bliver ingen undtagelse. Glæd jer til at mærke suget, suset og samhørigheden, når APHACA bringer deres musik til Hundested!

Folkely_Baggrund.jpg

GØR DIG KLAR TIL FOLKELY 25

Vi har samlet de største hits fra programmet til FOLKELY 25! Playlisten bliver løbende opdateret, så hop ind på Shopify, følg os, og lyt med til #FOLKELY25.

ADRESSE

Festivalpladsen

(Mellerummet)

Strandvejen 30

3390 Hundested

Kunsten

Bådværftet på Hundested Havn

Nordre Beddingsvej 47

3390 Hundested

KONTAKT

kontakt@folkely.dk

Telefontid 10.00-14.00

+45 3011 2347

ARRANGØR

Foreningen Folkely

Håndværkervej 3

3390 Hundested

Folkely - Hovedpartnere_2025.png
bottom of page